Her finder du håndsyede produkter til kontoret eller til opbevaring af dine kontorartikler.

Penalhuse, som er døbt Per, Palle og Puk. De er navngivet med inspiration fra den gamle tv-serie for børn: Ude på noget, hvor karaktererne Palle, Polle og Ruth kunne rejse, hvorhen de ville ved at fotografere med deres kamera. Penalhusene fra Det Lille Læderi, Per, Palle og Puk kan nemlig også rejse – ved hjælp af dig – ud på kotorerne eller skolerne eller universiteterne – eller stuerne.

Penalhuse, som du ikke finder magen til i de almindelige butikker.

Penalhuset Per til herren, der gerne vil beskytte sin Mont Blanc eller sin gode gamle fyldepen. Det kan også være karrierekvinden, der gerne hurtigt vil kunne finde og samtidig beskytte sin pencil og kuglepen nede i taskens dyb. Per er noget flad.

Du kan også finde penalhuset Puk til den studerende, som kan lide at skille sig ud fra sine venner, og som samtidig gerne vil have et rummeligt penalhus til mange forskellige ting, som er nødvendige i enhver skoledag. Puk er meget trekantet. Puk findes også som Puk de Lux – her er der sandelig foer i.

Det Lille Læderi har også et penalhus til dig, som er midt imellem. Palle, et lille frækt penalhus, som ikke er særligt stort, men som alligevel kan rumme de mest nødvendige redskaber – også en læbestift – eller en lille skruetrækker. Der er i hvert fald også plads til et viskelæder. Palle  er helt firkantet.

Til kontoret kan du også finde små bakker i læder, som er syet sammen med tråd i forskellige farver – blot for at sætte lidt kant på skrivebordet. Bakkerne er skønne til skriveredskaber og småting, som ofte finder vej til skrivebordet uden at have en helt rigtig og fast plads der.