Et cover til din iPad eller tablet –  eller sleeve – som bliver dit helt eget. Hvis du ønsker det, præges dine initialer eller dit navn i dit cover eller sleeve, så det bliver helt personligt.

Det Lille Læderi laver covers eller sleeves til alle typer af iPad og tablet. Ønsker du et håndsyet cover til din tablet og den ikke er vist, vælger du Valgfri model og noterer i bemærkningsfeltet i kassen, hvilken model du har. Her noterer du ligeledes et specielt ønske om farve.

Alle covere er enkle og udført i de bedste kvaliteter. Håndskåret, håndfarvet og håndsyet i kernelæder efter det gamle sadelmagerprincip, og du finder også nogle i Hallingdal, som er de bedste uldstoffer fra Kadrat.  Du finder endda nogle, som er broderet i hånden på Hallingdal.

Et nyt cover eller sleeve er altid meget stramt til at begynde med. Det skyldes, at læderet udvider sig i brug og tager facon efter den tablet, som ligger i coveret. Hvis coveret var større fra starten, ville det hurtigt blive for stort og din tablet ville let falde ud. Det sker ikke med disse covere.

Det Lille Læderi arbejder i hånden med hvert enkelt produkt i Nørregade i Aalborg og alt kernelæder er syet i hånden. Det er ganske enkelt håndværk.