Vasketøjskurv i håndsyet kernelæder - interiør - Det Lille Læderi

En let brugt sommerferie

Så er sommerferien veloverstået og vi er klar til nye opgaver.

Skal du have en ny vasketøjskurv?

iPad mini børnetaske 5 Det Lille læderi

Sommerferie i ugerne 28 – 30

Kursus produkter fra Det Lille Læderi

DIY læder

Vil du også lære at lave din helt egen lædertaske? Så skal du da på kursus hos Det Lille Læderi.

Synes du også, at det er utroligt smart med DIY videoer på YouTube? Man kan lære sig hvad som helst på nettet. Men du kan ikke lige få et hurtigt svar. Du skal lede og lede efter en løsning på det specifikke problem. Hvordan er det nu lige, at spørgsmålet skal formuleres. Skal det mon være på engelsk? Du møder heller ikke andre.

Næh vil du gerne have et læderkursus med personlig undervisning, så skal du vælge et kursus IRL – hos Det Lille Læderi.

På et kursus i læder får du undervisning, der er afstemt efter dit behov. Der er ikke flere kursister på læderkurset end at alle på det nærmeste får eneundervisning.

Du lærer alle grundprincipperne i at arbejde med læder

– skære et mønster ud i læderet efter mål

– farve læder med narvsværte

– lime

– afmærke en sylinie (sømrum)

– afmærke sylehuller

– syle huller

– beregne trådlængde

– vokse tråd

– sy med to nåle

– hæfte

– kantskære

– farve kanter

– vokse kanter

– polere kanter

– banke med en kølle/hammer

Alt dette lærer du ved den fælles opgave, som vi laver sammen allerførst på læderkurset. Når denne opgave er fuldført, har du et dejligt anvendeligt og brugbart og skønt produkt, og du er klat til at gå videre med dit eget produkt.

Udover alle disse grundlæggende processer kan du lære det, som du skal bruge for at lave dit eget produkt. Måske har du tænkt på en ting, som du gerne vil lave. Måske skal du selv designe den. Hvis du gerne vil designe dit eget produkt, skal du tænke på, at det faktisk er et fagområde for sig, og du skal gøre det så enkelt som muligt. Eller du kan vælge mellem flere af mine produkter, som jeg har syvejledning og mønster til. Bliv inspireret på www.detlillelæderi.dk eller på Instagram

Hvis du gerne vil lave et bælte eller et hundehalsbånd får du måske behov for at kunne nitte læderet sammen og selvfølgelig det at sætte et spænde på en rem. Og dertil kommer at du også lærer at tage mål på et bælte eller halsbånd.

Jeg glæder mig til at møde dig på mit læderkursus.

Hilsen Joan

Det Lille Læderi

Produkt inspiration til læderkursus hos Det Lille Læderi

Produkt inspiration til læderkursus hos Det Lille Læderi

Læderpleje fra Det Lille Læderi.

Vil du skabe nyt liv?

Nogle presser citronen og andre piner det sidste liv ud af ………ynglingsskoene eller den gamle lædertaske, som engang var det gode, fornuftige valg af et langvarigt produkt. Prøv at skabe nyt liv i dit gamle læder med lidt nursing og pleje.

Det er forbavsende, hvor stor ændring lidt læderfedt kan gøre. Fra at være grå og mat, til at blive frisk og skinnende. Det gælder for tasker og fodtøj eller måske trænger din clutch, pung eller kortholder til lidt pleje med læderfedt.

Uanset hvad så elsker læder at blive gnedet ind i fedt og poleret efter med en gammel bomuldsklud. Prøv det! Se vejledning til læderpleje.

 

Tote, Signe, håndsyet sort kernelædertaske fra Det Lille Læderi 13

Vil du gerne have nye tasker?

Det Lille Læderi har nogle nye tasker til dig 😉

Har du set Sonja? En rigtig fræk lille sag i orange. Sonja er opkaldt efter ”Sonja fra Saxogade”, hvis du er gammel nok til at huske hende? Hun var den der frækkert – med det store, gode hjerte.

Eller Sofine den mega søde iPad taske til pigen og hendes iPad mini i hardcase og lader, når hun skal besøge veninden eller mormor. Den er opkaldt efter mit barnebarn. Men den er sandelig også til dig, hvis du er en voksen kvinde, for du danser let med den på dansegulvet eller nedad gaden.

Og så er der jo Amanda – den mega store shopper, som er opkaldt efter det mega store edb-system fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Der er også den lækre og smækre Thyra, som er opkaldt efter prinsesse Thyra af Danmark, der var køn med hang til spillopper. Nøjagtigt som vores taske Thyra.

Har du set den skønne Signe – en tote til PC’en eller ringbindet eller skoene eller mælk eller….. – Signe er opkaldt efter min bedstemor, som blev kaldt Signe, men faktisk var døbt Jensigne. Måske skal den næste taske hedde Jensigne, det er da et godt navn, ikke?

KH Joan, Det Lille Læderi



Læderlysestager i 3 farver fra Det Lille Læderi

Mangler du også en god julegave?

Eller måske en værtindegave?

Som du nok har bemærket, er læder helt vildt moderne i indretningen lige nu.

Vil du gerne give en gave til jul eller til værtinden, som følger med tidens trend, så skal du vælge disse lysestager i kernelæder, som passer til et almindeligt stearinlys.

De er flotte i det naturlige læder uden farve og vil få en mørkere og dyb lød med tiden.

De røde er bare så vidunderlige her i juletiden.

Og til det minimalistiske hjem passer de sorte helt fantastisk godt ind.

Uanset hvilken farve du vælger, er stagerne helt fremme i tiden. Du kan også vælge at få 3 i hver sin farve.

Stagerne ligger selvfølgelig smukt i sort silkepapir i en æske fra Det Lille Læderi.

Og den rigtig gode nyhed er prisen:

1 stage for kr. 75

2 stager for kr. 125

3 stager for kr. 150

Se lysestagerne

Som sagt er lysestagerne i kernelæder den ideelle værtindegave. Selvom værtinden elsker blomster, forgår de hurtigt, chokolade er skønt, men det sætter sig på sidebenene. En lysestage i læder bliver gammel, ældes med ynde og kan nydes uden tanke på kalorier.

Læder er helt hipt i indretningen i øjeblikket. Det vil enhver, der følger med i magasiner eller for den sags skyld ser Morgen TV, vide. Så måske skal du også kigge på de andre interiør produkter her på siden hos Det Lille Læderi.

Gaveindpakning er en personlig sag, men Det Lille Læderi sender stagerne i sort silkepapir i en æske fra Det LilleLæderi.

Hilsen Joan

Læderlysestage naturfra Det Lille Læderi

Læderlysestage naturfra Det Lille Læderi

Efterår 2015 hos Det Lille Læderi

Vil du med på messen Bolig Mad Design?

Så er efterårsferien overstået – eller skal vi ikke hellere sige desværre forbi?

For mig betyder en god efterårsferie sommerhus og dametur. Dvs pigerne i familien tager i sommerhus hele ugen og så må mændene gerne komme på besøg, når de ikke kan undvære os længere. Vi har bare hygget os med trælegeplads og frisk luft og samvær helt nede i gear. Brætspil er bare sjovt.

Støvlerne kom frem i det kølige, men flotte vejr. Så de skulle jo lige have en omgang med læderfedtet, så de kunne se rigtigt flotte ud igen. Utroligt hvad læderfedt kan gøre. Har du husket at give dine støvler en omgang? Dine lædertasker skal jo også plejes. Kernelæder bliver kun flottere og flottere med tiden. Patina klæder læder, om det er lædertasker eller læderstøvler eller læderstole er ligegyldigt.

Nu ser jeg frem til messen Bolig – Mad – Design i Gigantium i Aalborg den 31.10.15 – 01.11.15. Hvis du gerne vil have nogle fribilletter til familien, kan du kontakte mig på mail eller sms. Det vil glæde mig at se dig derude. Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd på mit udstillingsudtryk. Og det kan du glæde dig til at se. Det gør jeg faktisk også 😉

Hilsen Joan

 

Thyra - sort håndsyet taske i kernelæder www.detlillelæderi.dk lav

Made in Denmark og FindersKeepers

Det Lille Læderi er blevet kontaktet af DR, som sprugte, om jeg ville være med i en ny omgang af TV-serien Made in Denmark. Gæt hvad jeg svarede! Ja, selvfølgelig sagde jeg JAH. Sikke en chance for markedsføring. Men intet er sikkert, for jeg skal først castes – tænk hvis jeg simpelthen flyder nedenud af skærmen. Uhada.

Men bare det at blive kontaktet og spurgt er da helt vildt. Det er jeg enormt taknemmelig for. DR havde set min Instagram profil og synes, at det er nogle fine ting, jeg laver. Så det vil jeg nyde uanset udfaldet af castingen. Men jeg håber selvfølgelig på at jeg får mulighed for at komme ind i din stue i næste sæson af Made in Denmark.

Igår lavede vi fotosession med den smukke model og tasker fra Det Lille Læderi. Vi tog billeder til FindersKeepers i Århus den 5.-6. september og i Odense den 31. oktober – 1. november 2015. Det Lille Læderi er nemlig blevet optaget som new-/upcoming designer af lædervarer. Det er jo vildt spændende.

Min vasketøjskurv / vasketøjsspand er blevet fotograferet af en professionel fotograf, som arbejder freelance – men mere om det senere.

Fortsat rigtig god sommer

Hilsen Joan

Mappe fra Det LilleLæderi

Udsalg og gode tilbud

Der er simpelthen gået udsalg i den – i det hele. Der er udsalg her og der og alle vegne. DET vil Det Lille Læderi ikke stå tilbage for, så jeg har lavet en udsalgsside med gode tilbud på håndsyede lædervarer. Og den rigtigt gode nyhed er, at der løbende komme flere tilbud på udsalgssiden hos Det Lille Læderi. Men den helt kanon gode nyhed er, at der allerede nu er op til 50% i rabat.

Lige nu kan du finde en clutch taske i sort præget kernelæder med lys kernelæderrem til snøre lukning. Clutchen har 3 rum så det er faktisk en rummelig taske på trods af sit flade udtryk. Og med 3 rum har vi jo faktisk en reel chance for at have lidt styr på indholdet……ja, nogle er jo bedre til det end andre.

Der er også mulighed for en aflang pude i karrygul Hallingdal uldstof – en kvalitetspude på tilbud.  Her får du en billig pude, som bare er i orden. Dejlig fast og der medfølger 2 remme i en farve, som du selv vælger – hvis jeg har de ønskede farver.

Halingdal uldstof er også anvendt til en blød og vamset iPadsleeve eller iPad cover. Hallingdal stoffet er orange med påsyet sort præget kernelæder og indvendigt har den sort skindfoer. Faktisk kan du bruge den som clutch. Den er bare skøn at røre ved.

Hvis du ønsker et rigtigt kvalitets cover i læder, er det et på tilbud i sort præget kernelæder med hvid syning – selvfølgelig håndsyet. Og du kan få præget dine initialer i coveret.

Men se selv efter de gode tilbud på udsalgssiden.

Vi ææææælsker udsalg.

Hallingdal pude karrygul - Det Lille Læderi

Hallingdal pude karrygul – Det Lille Læderi

Forår hos Det Lille Læderi

Forår og weekend i København den 2/5-15

Solen titter frem – ligesom de små forårsbebudere i haverne og i skovbunden. Måske får du lyst til en weekendtur til København den 1. maj. Så gør det! Lev livet! Om lørdagen den 2. maj har Det Lille Læderi arbejdende værksted i forretningen Kunst og Håndværk, Landemærket 9, lige overfor Rundetårn. Jeg arbejder med læder og  præsenterer nye varer og fortæller om arbejdsprocessen og svarer gerne på dine spørgsmål. Butikken har et skønt udvalg af håndlavede produkter, både i glas og keramik, men også i tøj og tilbehør. Kom til København og fejr 1. maj og besøg mig om lørdagen den 2. maj i butikken Kunst og Håndværk, når du har været en tur i Rundetårn. Butikken har åbent kl. 10.00 – 16.00, og jeg er der hele lørdagen.

Sammen med solen og de andre forårsbebudere hører dine solbriller. Du kan godt finde dem frem. Har du et godt etui til dine gode solbriller? Ellers kan du finde et helt fantastisk solbrilleetui i læder hos Det Lille Læderi. Det er lavet i kraftigt kernelæder, så det beskytter dine solbriller, når de ligger i tasken – sammen med alt det andet! Det bliver smukkere for hver dag, du rører ved det. Det pynter såmænd også på cafébordet. Bestil det i din ynglingsfarve.

Der er dog stadig lidt køligt – især for hænderne, og er du på cykel, har hænderne det meget koldt. Men der er hjælp at hente. Beskyt dine hænder mod den isnende vind i et par virkeligt bløde skindluffer. Jeg indrømmer, at de skal ses og føles i virkeligheden. Billedet på min hjemmeside gør dem sandelig ingen ære. De er bare så bløde som en drøm. Kom og prøv dem.

Når vejret bliver lidt lunere, skal vi da på picnic. Vælg en bænk og svøb et lunt tæppe om dig og drik noget varmt fra termokanden – eller køb en lækker coffee-to-go. Hører du til den avancerede type, kan du anvende “papirspose”-tasken til at transportere din madpakke i, når du skal være smart på picnic-turen. Du kan også anvende den som en helt almindelig taske, hvor du har din telefon i, selvfølgelig i et telefoncover fra Det Lille Læderi, og din kortholder og helt klart dit lækre solbrilleetui. Jeg foretrækker tasken i den naturlige udgave uden farve. Den ligner nemlig helt utroligt meget en papirsbærepose. Det gør den faktisk ikke så meget i den sorte udgave, men sort passer jo bare så godt til alt vores tøj, ikke? Den fås i to størrelser: lille og meget lille 😉 Se mål ”papirsbærepose”-taskerne.

Hilsen Joan – Godt forår. Jeg glæder mig til at se dig i København den 2. maj 2015